Konstruktion og syning af stroptoppe sy nu all inclusive

Konstruktion & Syning af 2 strop toppe

Herover kan du se optagelsen af en masterclass, der blev afholdt i gruppen “Love Your Craft” på facebook, hvor konstruktionen af 2 strop toppe bliver gennemgået.

Herunder kan du se syningen af dem.

Toppen i jersey – tætsiddende og lavet ud fra “fri fantasi” – blusegrundformen-agtigt.

Slider image
Slider image
Slider image
Slider image
Slider image

Og herunder har du syvejledningen – der er mange billeder, så forhåbentlig giver det et godt billede af, hvordan den syes.

Strop top tutorial i jersey syvejledning

I videoen, viser jeg, hvordan den er konstrueret – og det første vi gør derefter, er at udkopiere mønsterdelene.

Således – Vi tegner et forstykke og et bagstykke.

Jeg starter med at klippe forstykket ud…

Og tester det, ved at tage det op mod kroppen, for at se om hals og ærmegab er som jeg vil have det.

Det kan ikke tjekkes 100%, thi der er trukket stræk procent fra, men tilnærmelsesvis – og jeg er gang tilfreds.

Hvis ikke jeg var, ville jeg ændre lidt på det her, ved at tilføje eller trække fra, og gøre det samme på bagstykket, om nødvendigt – det vigtigste er, når vi ændre på forstykket, at sidesømmen på bagstykket bliver lige så langt som forstykkets sidesøm.

SÅDAN – Så har vi de to eneste mønsterdele, der skal bruges til dette projekt. Et forstykke og bagstykke.

Jeg finde mit stof frem – presser det evt, hvis det har ligget foldet et stykke tid. 😛

Og så folder jeg det, ret mod ret, ca i forstykkets bredde…

Og folder det smallere, indtil det passer med forstykkets bredde. Det er blot for at spare en smule stof – måske man kunne bruge resterne til trusser. 😉

SÅ, er jeg tilfreds – og nåler forstykket fast.

Jeg klipper 0 cm sømrum i hals og ærme, da jeg vil sy et kantbånd på, og 1,5 cm i sidesømmen og 2 cm i bunden til oplægning.

Og så er det bagstykkets tur – jeg folder stoffet lidt længere ind. Jeg kan gøre det, for der er mønster på stoffet…

…Som jeg også gerne vil have til at passe nogenlunde med forstykket nu – så jeg er opmærksom på min ræve, og bruger taljens samlemærker til at sørge for at rævene er ca. i samme højde.

Tadaa – de 2 stykker.

Og således ser de ud, når der er foldet ud.

Jeg klipper 2 stykker kantbånd, der er lidt smallere en halsens længde på for og bag. (De er næste for lange på billedet, har jeg erfaret – så træk endelig 10% fra, i stedet for at gøre det på gefühle). Hvis de er for lange, så flaner halsudskæringen nemlig.

Nål stykkerne fast, ret mod ret, i halsen på for og bagstykke.

Voila.

Sæt passende tråd i symaskine – her sort, for mig – og indstil din maskine til en stræksøm. Jeg vælger at bruge en 1,3 mm bred zigzag,

Sy i grøften på kantbåndet.

….hele vejen… 😛

Så skulle det gerne se således ud (ovenstående billede).

Fold nu resten af kantbåndet om på vrangsiden.

Og begynd at sy det fast. Jeg syer det fra retsiden af, så jeg kan se, hvordan det kommer til at se ud. Her skal man være opmærksom på, at man får fat på bagsiden.

Det ser således ud. (Ovenstående billede).

Halsen presses – og vi syer kant på både for og bagstykke.

Nu skal vi til at regne kantbånd ud. Jeg går ud fra min konstruktion, og trækker 10% fra længderne i ærmegabene, og tilføjer 1,5 cm sømrum – og stroppen er også minus 10% af det målte på konstruktionen (min strop blev 30 cm).

Jeg nåler kantbåndet fast, undervejs, efter som jeg måler den.

Her er stroppens mål (33,4 – 10%= 30,06 cm)

Jeg klipper 2 stropper med det samme, og nåler dem fast i for og bagstykke, ret mod ret, som vist på billedet. Du skal kunne lægge for og bagstykke sammen, ret mod ret, når stropperne er syet fast – lige en overvejelse, der er værd at tage med.

Vær opmærksom på ikke at komme til at sno stropperne. Nål dem fast med rigelig nåle i ærmegabene.

Sy, ligesom i halsen, i grøften af kantbåndet.

Således ser det ud – som ovenstående billede. Dette gøres i alle 4 ærmegab.

Og kantbånde foldes om, og vi begynder at sy det fast fra retsiden (så vi kan se hvordan det kommer til at se ud).

Vi fortsætter syningen henover stroppen.

uuuh, det er spændende.

Og ned til næste ærmegab.

Og så skulle vi gerne have et forstykke og et bagstykke, det sidder sammen med stropper.

Læg nu for og bagstykke ret mod ret.

Og nål sidesømmene sammen.

Sy dem sammen med 1,5 cm sømrum, med en zigzag søm eller anden stræksøm.

Eventuelt overlock sømrummet.

Jeg har overlocket det smallere oppe ved ærmegabet, for at mindske “klumper”.

Pres nu bundens sømrum om på vrangsiden.

Og nål oplægningen – jersey, alt efter hvilken, har en tendens til at rulle, så bruge endelig rigeligt med nåle. 🙂

Find en tvillingenål frem, hvis du har sådan én – ellers kan du også bare sy med en anden stræksøm.

Jeg har rullet noget tråd på en underspole, så jeg kan have to ens tråde (uden at skulle købe to ruller), og brugt den som overtråd.

Når jeg tråder maskinen til tvillingenåle, lader jeg den ene tråd (underspoletråden) være fri fra den sidste hægte ved nålen – så de ikke filtrer så nemt sammen.

Maskinen indstilles til en almindelig lige ud søm, med ønsket stinglængde. Jeg kan godt lide at bruge 3,5-4 mm når det er synlige stikninger. Så jeg har sat min til 4 mm.

Test din tvillingenål. Se om det ser ud, som du gerne vil have det.

Man syer fra retsiden, når man syer med tvillingenål. Og mit så fint ud – så kan jeg begynde at sy min oplægning.

Jeg går igang….

Og syer hele vejen rundt, mens jeg fjerner knappenåle undervejs.

Oplægningen presses.

Og toppen er FÆRDIG! 😀

Husk at dele, hvis du laver én selv. 🙂

Hvis du har spørgsmål, så skriv endelig en kommentar, eller kom forbi facebook gruppen her: Sy Nu All Inclusive på Facebook

… Klik på “side 2” herunder, for at komme til syvejledningen i stroptoppen i fast stof. (Tænkte at det ville spare lidt på scrolleriet. :P)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.