Buksekonstruktion

Buksegrundforms kursus

Bukse Konstruktion

I denne bundle om bukse konstruktion, kan du lære hvordan du laver din helt egen buksegrundform, som man kan lave alverdens bukser ud fra. Jeg viser dig hvordan du tager mål til grundformen, hvordan du konstruerer den, og hvordan du retter den til. Vi får leget med papir, og med et par prøvebukser.

PDF-FIL her: Buksegrundforms kompendie

Rigtig god fornøjelse. 


Måltagning

Lær at måle dig selv til bukser

For at kunne konstruere et mønster, skal vi lige have taget nogle mål, som vi kan gå ud fra.

Herunder, er der et billede af de mål du skal tage.

Før du går i gang, så find en elastik/et stykke snor som du kan binde rundt om din talje. Så sikrer du dig, at din talje er det samme sted hver gang. 😉

Du kan vælge at skrive målene ned på et blankt stykke papir, men du kan også printe et målskema ud (side 2 i bukse kompendiet)

maaltegning til bukser

Målene er som følger:

  • Taljevidde (TV)
  • Hoftevidde (HV)
  • Lårvidde (LV)
  • Knævidde (KNV) (bøjet knæ)
  • Fodvidde (FV) (over foden)
  • Sidelængde (SL) (fra taljen ned til foden)
  • Livhøjde (LH)

Så kan disse regnes ud:

  • Skridtlængde (SKRL) (sidelængde ÷ livhøjde)
  • Knæhøjde (KNÆH) (1/2 Skridtlængde ÷ 1/10 Skridtlængde)
  • Forbuksebredde (Fbbr) (1/4 HV ÷ 1 cm)
  • Bagbuksebredde (Bbbr) (1/4 HV + 1 cm)
  • 1/4 Bbbr

Når disse mål er taget, er vi klar til at konstruere. 🙂


Selve grundformen konstrueres

Du kan hente kompendiet i PDF format her: Download PDF – Bukse kompendie

Nu kan vi gå igang med at konstruere buksen. Vi starter med at konstruere forbuksen, hvorefter vi konstruere bagbuksen.

Forbuks

Tegning 1

Tallene i venstre side, indikerer punkterne på tegningerne.

1-3 Livhøjde

1-5 Sidelængde

3-4 Knæhøjde

5-6 Evt. 1-3 cm afkortning – vide bukser er længere end smalle.

3-7 1/10 halv Hoftevidde + 3 cm

1-2 1 cm

Fra punkterne 2, 3, 4, 6 og 7 trækkes vinkellinjer til højre.

7-8 Forbuksebredde

8-9 1/10 halv Hoftevidde + 1 cm

En vinkellinje tegnes gennem punkt 8, og punkt 8a samt 10 opstår.

Tegning 2

11 Punkt 11 ligger midt imellem punkt 7 og 9

Tegn en lodret linje gennem punkt 11, op og ned – dette er trådretningen og evt. pressefold. Punkt 12, 13 og 14 opstår.

12-15 1/4 fodvidde ÷ 1 cm (der tages udgangspunkt i ønsket fodvidde)

12-16 1/4 fodvidde ÷ 1 cm (der tages udgangspunkt i ønsket fodvidde)

7-15 og 9-16 Hjælpelinjer til sidesømme – punkterne forbindes. Punkt 17, 18 og 19 opstår.

17-8a halveres. Det halve mål afsættes lodret op – herfra tegnes en hjælpelinje fra 8b-17. Ved punkt 8 afsættes et punkt 0,5 cm til højre

10-20 0,5-1 cm (alt efter modelform eller taljeomfang)

Nu kan midt for tegnes mellem disse punkter som vist.

20-21 1/4 TV + 1,5-2 cm (til indsnit) + evt. 0,5 cm for tilhold (ikke medtaget i video)

21-22 Samme mål som fra 1-2 (1 cm)

Tegning 3

18-23 og 19-24 1 cm (ønsket benform – (knævidde + 5-8 cm))

3a-23 og 17-24 Forbindes i en let huling.

7-22 Forbindes til en hofterunding

14-22 Halveres og en vinkellinje (hjælpelinje) ned til sædehøjden indtegnes.

Indsnittet integnes med en skrå placering på 0,5 cm (kontroller at indsnitsbenene er lige lange) Luk indsnittet, og tegn en pæn taljelinje.

Forneden kan en let huling tegnes som vist (ikke vist på video).

Bagbuks

Tegning 4

Bagbuksen konstrueres på baggrund af forbuksen. Du kan tegne begge ben over hinanden, eller udkopiere forbuksen, og tegn videre. Personligt tegner jeg bare oven i hinanden, for at spare papir, og kræfter. 😉 Tegn eventuelt med en anden farve.

De vandrette linjer forlænges ud til hver side.

11-25 1-2 cm – her 1,5 (dette er et af de mystiske standard mål 😉

25-26 1/4 Bbbr

3a-27 3-5 cm – jeg har brugt 4 – den gyldne middelvej (denne måling er bestemmende for bagsømmens skråstilling).

26-27 Forbindelseslinje. Vinkelret fra denne linje, indtegnes en linje opad fra punkt 26.

Tegning 5

Talje grundlinjen forlænges (hvis du ikke allerede har gjort det) mod venstre.

Hoftelinjen forlænges til begge sider.

Linjen 26-27 parallelforskydes indtil bagbuksebredden (1/4 HV + 1 cm) ramme den forlængede hoftelinje – her opstår punkt 28 og 29.

25-30 Samme afstand som 25-29

For benvidden i bagbuksen afsættes 2 cm ud ved knæ og fod.

Parallellinjer indtegnes og punkterne 31, 32, 33 og 34 opstår.

30-31 Hjælpelinje indtegnes

32-29 Hjælpelinje indtegnes og forlænges. Punkt 35 opstår.

13-36 Samme mål som 13-35.

35-36 Forbindes.

Tegning 6

36-37 0,5-1 cm

37-38 1/4 TV + 3-4 cm (indsnit) + evt. 0,5 for tilhold (ikke vist i videoen).

Fra punkt 38 indtegnes en kort vinkellinje opefter.

Bagbuksens sidesøm indtegnes. Længden og forløbet afstemmes efter forbuksens sidesøm (De skal være lige lange).

Indsnit tegnes midt imellem midt bag og sidesømmen.

Taljelinje indtegnes.

31-39 Samme længde som 17-24 på forbuksen ÷ 0,5-1 cm (alt efter stoffets art kan bagbuksen strækkes lidt mere eller mindre). En let huling tegnes som vist.

Midt bag indtegnes som vist.

Forneden kan indtegnes bue som vist (ikke vist på vieoen)

– Udkopier nu for- og bagbuks hver for sig.

Nu har du en grundform du kan lave alverdens bukser ud fra – vi skal lige rette den til. 😉


Vi tjekker mål, og retter til

Før vi begynder at klippe mønsterdelene ud i stof, så tager vi lige og tjekker nogle mål, så vi (forhåbentlig) ikke behøver at rette så forfærdeligt meget.

Her kan du hvad jeg retter til på min buksegrundform:

Tegning 1

Tilretning af grundform

Hvis du er bredest ved lårene, fremfor omkring hoftebenene, vil der fremkomme en for stor bue på hoften i buksen.

Der foretages kontrolmåling ved noget vi kan kalde hoftevidde II (ca. 10 cm under taljen).

Der kan som regel frategnes 3/4-1 cm i for- og bagbuks som på tegningen.

Tegning 2

Kontrol af lår- og knævidde

Som vist kan du foretage kontrol af lå- og knævidde samt kontrol af hoftevidden.

Tegning 3

Kontrol af lår- og knævidde (2)

Er lårvidden for stor?

Der kan tages noget fra ved indersømmen som vist på tegningen (sædvanligvis på bagbuksen).

Det kan forekomme, at der fljernes 1 cm på forlåret ved tynde og “hule” lår foran.

Tegning 4

Ændring af grundform til kraftige lår

Specielt ved helt glatte bukser skal der tilsættes ekstra vidde der, hvor låret buler ud – som regel er det ved ydersiden. Sker det ikke vil trådretningen eller eventuelt pressefolden slå en bue.

På tegningen er der vist hvordan du kan tilsætte 1 cm på ydersiden og indersiden af låret.

Tegning 5

Tilretning af bukser efter personlige mål

Bemærk: Taljvidden er almindeligvis 2 cm større end til nederdel.

VIGTIGT!: Eventuelle ændringer som beskrevet på tegning 1-4 herover skal være foretaget INDEN denne kontrol.

VIGTIGT!: Denne kontrol foretages kun ved grundformen. Ikke på færdigudviklede buksemodeller.

Kontrol: 1/4 HV ÷ 1/10 af 1/2 HV ÷ 1 cm = afstanden mellem for og bagstykke ved den stiplede linje.

Der må være 1-2 cm mere end det beskrevne mål – aldrig mindre (under konstruktion og tilretning i papir).

Mangler der 1-2 cm fratages det i bagstykket som vist ved den stiplede linje.

Det, der tages væk tillægges i siden som vist – eventuelt fordeles på både for-og bagstykke.

Iagttag nøje fordelingen – er det maven eller enden, der er rundt. Vi vil gerne have at mønsterdelene dækker hvor de skal, og at de lodrette (konstruktions) linjer er lodrette.

Alle ændringsforslag kan kombineres efter din figur.

Pas på at sidelinjen ved taljen ikke bliver for skarp. Er dette tilfældet, jævnes linjen, så der kommer mere taljevidde, og denne ekstra taljevidde tegnes som et ekstra indsnit. Her må der vurderes hvor et skal ligge, alt efter hvor du buler. 🙂

Nu kan vi sy grundformen op, og rette yderligere til.


Tilretning efter syning

Bukserne ries sammen med 1,5 cm sømrum, og tages på, så vi kan se om de sidder nogenlunde som de skal. Vi retter de sidste småting til. 

Hvis der er problemer, som ikke er beskrevet her, så endelig kom forbi facebookgruppen – så finder vi ud af det. 🙂

Her er de rettelser du kan lave, alt efter hvordan bukserne opfører sig.

Du kan downloade en PDF med illustrationerne her: PDF download af rettelserne

Tegning 1

Ligger sømmen “gemt” under et læg i skridtrundingen, skal skridtrundingen ringes lidt .

Lav en hjælpelinje ned fra midt for inden du tegner rundingen, for den må ikke ringes indenfor denne linje.

Tegning 2

Hvis buksen ligesom laver et “hul” i skridtet – mellem lårene, skal skridtrundingen sænkes lidt.

Tegning 3

Hvis buksen har en bule på hoften – virker for stor – lægges der ud i sidesømmen for oven. Både på for- og bagbuksen. Det de så bliver større, lægges i indsnittene – eventuelt kan et ekstra indsnit tegnes ind.

Tegning 4

Hvis buksen laver “stjerne” i skridtet – virker for stram hen over låret, lægges der ud i midt for linjen ved punkt 8, og 1/2-1 cm ved indersømmen, kun på forbuksen.

Der kan eventuelt også lægges lidt til ved sidesømmen.

Tegning 5

Synes du at forbuksen poser lidt for meget ved skridtet, kan du lave midt for mere lige, og dermed “flytte” vidden hen på midten af låret.

Et af indsnittene bliver større.

Tegning 6

Hvis bagbuksen strammer op i skridtet bagpå, skal skridtrundingen ringes lidt ned bagpå. Her skal der også laves en hjælpelinje ned fra midt bag, så du ikke kommer til at runde indenfor den.

Tegning 7

Hvis bagbuksen ligger lidt “flad” lige under balden, er bagbuksen ringes for meget, og der skal tilføjes lidt til rundingen.

Det sidste som du kan ændre ved, hvis du har lyst, er knæ- samt fodvidden. Jeg har taget 1 cm på alle 4 sider som det allersidste (det er ikke med i videoerne).

Her kan du se hvad jeg har fået tilrettet:

Et voilá!

Et styks buksegrundform, hvor vi kan konstruere bukser ud fra. 🙂


BONUS

Konstruktion af et par slim bukser

Her er en video, hvor jeg konstruerer et par slim bukser til mig selv, udfra min buksegrundform. Det er en lidt lang video, men forhåbentlig kan du få lidt ud af det alligevel. 🙂

Skriv endelig i kommentarfeltet herunder, eller i facebookgruppen, hvis du har nogle spørgsmål.


Syning af et par slim bukser

Her er der en (ret lang) video, hvor jeg viser syningen af mine slim bukser, som jeg konstruerede i forgående video. Så du kan danne et overblik over, hvordan et par bukser med lommer og gylp syes.

Jeg har for en god ordens skyld skrevet minuttal ned for hvornår hver del af buksen bearbejdes. Det er under videoen. Så kan du lettere spole frem og tilbage efter behov. (Åh, det er dejligt at det ikke er VHS-bånd, hva? Hihi)

Skriv endelig i kommentarfeltet herunder, eller i facebookgruppen, hvis du har nogle spørgsmål.

2:30 – Lommespejl
4:33 – Lommepåsyning
10:39 – Gylp syning
21:19 – Bagstykke
32:26 – Sidesømme og indersømme (her funderes der over nogle ting. 😉
39:56 – Skridrunding
45:22 – Linning
01:05:23 – Knapsyning

God fornøjelse. 🙂

❤ Parnuuna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.