Nederdelskonstruktion

Nederdelsgrundforms kursus

Ekstra Modeller 1 – Pencil Skirt med Slids

Pencil skirt

Pencil skirtet er en klassisk og tidløs model. Så det er en god model at kunne lave ud fra dine egne mål.

Her kan du se hvordan den er konstrueret ud fra en nederdelsgrundform.

Printbar version: PDF-fil

Konstruktion:

Vi går ud fra din nederdelsgrundform som den er.

Pencil Skirt Konstruktion
  1. Sænk taljen en lille smule – jeg har i dette tilfælde ønsket mig en linning på 3 cm, så jeg fjerner 1,5 cm af taljen på min grundform.
  2. Jeg vil gerne have den går lidt ind mod knæene, og har den længde som min grundform har – så jeg måler 5-8 cm ned fra hoftelinjen på sidesømmen, og sætter et punkt.
  3. Mål 2-3 cm ind (både på for- og bagstykke) ved bunden af nederdelen.
  4. Forbind nu punkterne du lige har lavet = ny sidesøm.Jeg vil gerne have en slids i, for ellers vil mine knæ ikke kunne bevæge sig særlig meget. Så jeg tegner en slids midt bag.
  5. Mål 14-18 cm op midt bag, fra bunden.
  6. mål 4-7 cm (alt efter hvor meget underfald du vil have i slidsen) ud.
  7. Tegn et rektangel = dette er din slids.Hvis du vil sy i ét lag stof, så skal vi lige have rektanglet på højre forstykke til at være dobbelt så bred, så vi kan folde det ind under sig selv.
  8. Tegn nu en linning. Mål din nye taljevidde (huske at lukke indsnit), og tegn en rektangel på taljevidde cm x 3 cm. I den ene side har jeg tilføjet 3 cm til underfald, så jeg har plads til en knap.Den skal være dobbelt, så jeg har tegnet en stiplet linje, hvor den skal ligge til fold. Du kan også bare tegne den helt ud, hvis det er lettere.
Pencil Skirt Konstruktion

Hvis du vil have foer i, så tegner du næsten en tro kopi af dine snitfærdige dele – den eneste forskel er, at det er 2 cm kortere i bunden, så det ikke titter frem.

OBS: Dog skal du være opmærksom på at foeret skal være 0,5 cm længere ved midt bag (dvs 1,5 cm kortere en ydernederdelen, i stedet for 2 cm), så slidsen i foeret ikke trækker slidsen op på ydersiden når det er syet sammen. Det er ikke kønt – det har jeg prøvet. :/ 😛

Snitfærdige dele – Udkopiering

Pencil Skirt Konstruktion

Her har vi de snitfærdige dele – de færdige mønsterdele, klar til at blive klippet ud i stof.

Der er nogle steder, hvor jeg også ville tilføje vlieseline – det er i linningen, og ved slidsen i yderstoffet. Ligesom for at stabilisere stoffet. 🙂

Pencil Skirt Konstruktion

Og her har vi så foeret. 🙂

God fornøjelse med dit pencil skirt, hvis du tænker på at lave det. 🙂


Ekstra Modeller 2 – A-formet Nederdel med Påsyede Lommer

En A-formet nederdel kan bruges til rigtig mange ting, så her er en A-formet model med lommer på. 🙂

Det første du skal gøre, er at udkopiere din grundform på et nyt stykke mønsterpapir, som du kan tegne på. På den måde har du stadig din originale grundform, som du kan bruge igen og igen og igen. 🙂

Printbar version: PDF-fil

Konstruktion:

Tegning 1

A formet nederdel med lommer konstruktion
  1. Jeg vil starte med at finde ud af, hvor lavt eller højt nederdelen skal sidde i taljen. Jeg vil ikke have at denne nederdel skal være højtaljet, så jeg sænker taljen ca 5 cm. Hele vejen over, både på forstykke og bagstykke.
  2. Så vil jeg gerne have et bærestykke – det skal være ca 5 cm. Det tegner jeg også på min grundform.
  3. Jeg bestemmer længden på min nederdel, og tilføjer eller fjerner noget længde på min grundform. I dette tilfælde vil jeg gerne have at nederdelen er ca 6 cm over midten af mine knæ. Tegn en vandret hjælpelinje fra midt for og midt bag ud til sidesømmene.
  4. Jeg vil gerne have lidt mere vidde i, så jeg give allerede min nederdel noget vidde ved at udvide sidesømmen i bunden. Den måde jeg har gjort det på her, er ved at tage en lang lineal, og sat den til oppe ved taljen, og så ladet den røre hoftebuen, og ellers bare tegnes lige ned.Hvad du også kan gøre, er at måle 3-6 cm ud fra sidesømmen i bunden, og så tegne en streg derfra op til hofterundingen – hvor den nu engang rører. 🙂
  5. Jeg har derefter målt min nederdelslængde midt for og midt bag, og afsat det samme mål i sidesømmen – se tegningen.
  6. Den sidste ting, er at tegne lodrette opklipningslinjer fra der, hvor indsnittene er – se tegning. Hvis der ikke er indsnit, så tegner du bare en opklipningslinje et sted.
A formet nederdel med lommer konstruktion

Bærestykkerne knibes sammen, så indsnittene er væk. Så har du nogle bærestykker uden indsnit. 🙂

Jævn buerne ud, så de bliver pæne og jævne.

A formet nederdel med lommer konstruktion

Hvis du vil have mere vidde i din nederdel, så skal vi ti at sprede i opklipningslinjerne nu.

  1. Hvis der er et indsnit, så klipper du fra bunden op til indsnittets spids, og oppefra ned til indsnittets spids – på den måde bliver indsnitsspidsen til dit hængsel.
  2. Der hvor der ikke er indsnit, er hængslet øverst, så taljen forbliver samme længde hele tiden.
  3. Spred de ønskede antal cm i bunden.
  4. Tegn nye jævne buer for oven og for neden.
  5. Hvis du vil have endnu mere vidde, så kan du med fordel tegne endnu en opklipningslinje, og sprede nederdelen endnu mere. Bare være opmærksom på at du gerne vil have flotte jævne buer for oven og for neden, der ikke hakker og buer ujævnt. 🙂
A formet nederdel med lommer konstruktion

Sidste detalje på værket – Tegn en lomme – lige præcist som du ønsker den.
Jeg har tegnet en buet lomme, der skal syes på udenpå. Lidt 70’er inspireret.

Her det en god idé at tegne trådretningen på – den ligger parallelt med midt for. Så tager du den med, når du skal udkopiere. 🙂

A formet nederdel med lommer konstruktion

Her har du så de snitfærdige dele.

Et forstykke, et bagstykke, bærestykke for, bærestykke bag og en lomme.

Jeg ville sætte lynlås i midt bag eller i venstre side. Den skal gå så langt ned, at jeg kan komme i nederdelen.

God fornøjelse, hvis du springer ud i denne model.


Ekstra Modeller 3 – Tulipan Nederdel

En tulipan nederdel, yaaay! 😉

Den kan blive rigtig rigtig fin, i noget flot kraftigt satin, eller jaqcuard stof, men også helt hverdagsagtig i løst og let bomuld eller viscose.

Det er en flot model, der kan bruges til mange ting. 🙂

Printbar version: PDF-fil

Here goes:

Konstruktion:

Tulipan nederdel konstruktion

Start med at finde ud ah, hvor lang du vil have din nederdel – hvor skal den længste del af din nederdel gå til?

Fjern eller tilføj den ønskede længde.

Bestem dig derefter for, hvor den skal gå fra – oppe ved taljen. Skal den sidde helt oppe i taljen, som din grundform, eller skal den starte længere nede.

OBS: Hvis du starter den længere nede, så vil jeg anbefale dig at tjekke din omkreds, dér hvor du vil have den til at sidde. Og så sørge for at vidden er som den skal være – lav eventuelt indsnittene lidt større, eller tag lidt fra i sidesømmen, inden du går videre.

Tegn din eventuelle nye taljelinje.

Næste beslutning er, om du vil have nederdelen til at gå lidt ind i bunden, som et pencil skirt (det er super flot) – Så kan du gå 2-3 cm ind i sidesømmene ved din nye bund.

Det er også en god idé at lige lave et punkt 3-8 cm neden under hoftelinjen i sidesømmen, så vi giver plads til hoften.

Så kan du tegne en ny sidesøm (både på for- og bagstykke).

Her skal vi sørge for at sidesømmen er vinkelret med bunden, så du kan tegne sidesømmen en smule længere, og så tegne bunden buet op imod din vandrette streg – jeg håber det giver mening – kig på tegningen. 🙂

Så har vi lagt bunden til vores tulipan nederdel. 🙂

Næste skridt er at udkopiere et helt forstykke.

Tulipan nederdel konstruktion

Her kan vi begynde at tegne vore tulipan blade på.

Hvis du vil have det fuldstændigt symmetrisk, kan du nøjes med at tegn et “blad”, men hvis du som jeg, gerne vil have en glat underdel, så gør som tegningen her.

Start med at tegne buerne – dem kan du i teorien tegne fuldstændig som du har lyst til. Tegn dem flotte og jævne.

Jeg har tegne mine buer helt oppe fra sidesømmen, og helt ned til den modsatte sidesøm. De skal under alle omstændigheder ramme sidesømmen i bunden, men i toppen, kan du faktisk starte buen hvor du har lyst til. 🙂

Tegn din(e) bue(r). På den ene (i dette tilfælde) vil vi gerne have nogle opklipningslinjer, så vi kan få nogle læg. Dem kan du tegne på øjemål, som du synes, eller måle på taljelinjen, hvor de skal være, og i sidesømmen, hvor de skal gå til. Det er helt op til dig, hvor mange læg du vil have, og hvor tæt de skal være på hinanden.

Du har måske et indsnit eller 2 – jeg ville personligt fjerne dem, der er tættest på buen – her på tegningen kan du se at jeg har fjernet mit ude i selve buen på dét forstykke, der skal være læg i. Det andet indsnit lader jeg være, da jeg synes det er skønnest at de er der – det giver simpelthen en bedre pasform. Men du kan også sagtens fjerne det andet ude i siden, hvis du vil. 🙂

Tulipan nederdel konstruktion

Så hiver vi fat i det forstykke, der skal spredes og have læg.

Vi klipper op fra taljen og ud til sidesømmen, hvor sidesømmen er et hængsel, så den forbliver samme længde hele tiden.

Læg et nyt stykke mønsterpapir under, og klister den øverste del af nederdelen fast. Spred derefter stykkerne én efter én. Enten på øjemål, eller mål x antal cm. Jo mere du spreder, jo mere “fold” vil der være i stoffet.

Sidesømmen jævnes, så den ikke er så hakket – den skal stadig havde samme længde som før.

Oppe ved spredningerne, tegner vi en ny taljelinje, der går i forlængelse af den originale taljelinje, og rammer de yderste dele af de stykker, du har spredt. Den må gerne være en jævn bue.

Så skal vi til at sørge for at taljelinjen (når vi syer den sammen) stadig har den originale vidde.

Start med at måle den yderste stump, du har klippet af – overfør dette mål til den nye taljelinje – se tegning. Gør dette fra hver spids, der rammer din nye taljelinje. Så har du dine læg imellem dine taljelinje-punkter.

Hvis du ikke vil have læg, men hellere vil have rynk, så skal du bare rynke denne del sammen, og sørge for at det har den vidde som den originale taljevidde.

Så er det yderste forstykke klar. Midt for linjen er trådretningen her.

Tulipan nederdel konstruktion

Det inderste forstykke skal der ikke gøres anet ved, end at fjerne indsnittet, der er tættest på buen. Dette gøres fuldstændigt som på det andet forstykke.

Tulipan nederdel konstruktion

Midt for linjen er trådretningen her. Det kan også være en fordel at lave et lille bitte snip i sømrummet, som samlemærke, ved midt for linjen i taljen – så kan du lægger stykker lige oven på hinanden, når de skal syes sammen. 🙂

Så er vi nået til bagstykket.

Her kan du gøre som du har lyst. Jeg har valgt at sprede mit bagstykke, så der kommer læg for oven, men så det stadig går ned i bunden.

Så jeg har lavet nogle opklipningslinjer fra mine indsnit, og lige ned. Du skal vælge at lave dine opklipningslinjer lige som du har lyst til – og så flytte rundt på dit/dine indsnit efter behov. Når vi laver læg, er der ikke noget, der skal sidde fuldstændigt perfekt over dine former – det bliver nemlig løst. 🙂

Du kan lave så mange eller så få du har lyst til.

Spred opklipningslinjerne som du har lyst, og udkopier.

Her er så de snitfærdige dele. Voilá!

Et stks tulipan nederdels mønster.

Rigtig god fornøjelse med det, hvis du skulle vove dig ud i at lave den. 🙂 Du er meget velkommen til at dele dine erfaringer og resultater i facebook gruppen.


Ekstra Modeller 4 – Nederdel i Baner med Buet Bund

Iih, en fin lille nederdel med buet bund. 🙂 Jeg forestiller mig at den er rigtig fin i lidt kraftigt stof, som f.eks. denim eller fløjl, eller andet bukse-stof. Oooh, eller flot jacquard stof!

Med lommer og lukning med knapper eller trykknapper foran.

Printbar version: PDF-fil

Konstruktion:

Vi tegner på grundformen. Min må gerne starte helt oppe fra taljen. Hvis du ønsker den skal starte længere nede, kan du starte med at sænke taljen. 🙂

  1. Mål hvor lang du vil have nederdelen, og tegn en vandret hjælpelinje i bunden.
  2. Tegn lodret ned fra dine indsnit, der er tættest på sidesømmen. Hvis du synes de sidder for langt ude eller langt inde, kan du tegne en lodret streg, hvor du vil have din skæring, og flytte indsnittet(ne) derhen. Det må man nemlig godt.
  3. Tegn en linning i ønsket bredde – her har jeg tegnet én på 5 cm i bredden. Indsnittene knibes væk lige om lidt.
  4. Tegn en lodret streg 1,5 cm udenfor midt for linjen – vi skal lave under/overfald til voes knap-lukning.
  5. Tegn nu endnu en hjælpelinje der er 3-6 cm OVER din ønskede nederdelslængde – det er hertil dine buer skal gå op.
  6. Mål x antal cm ud fra den lodrette linje på hver side, der går ned fra dit indsnit, ved den øverste hjælplinje i bunden. Jeg har valgt 5 cm til ventre og 9 cm til højre på forstykket og omvendt på bagstykket. Det kan være hvad som helst – det kommer an på hvor meget vidde du vil have i din nederdel.
    Jeg har valgt at flytte det bagerste indsnit ud til hver sin side, så jeg ikke skal sy et indsnit.
  7. Tegn nu nye linjer, der går oppe fra indsnittets start, lige under linningen, og ned til det ene punkt ved den øverste hjælpelinje. Venstre indsnitspunkt til højre hjælpelinjepunkt, og omvendt. Så har du din skæringslinjer. 🙂
  8. Ved den nederste hjælpelinje, måler du x antal cm ud ved sidesømmen (igen kommer det an på hvor vid du vil have nederdelen). Jeg har målt 2 cm ud.
  9. På bagstykket ved midt bag, har jeg målt 2 cm ud, for at give en lille bitte smule ekstra vidde. Som regel behøves det ikke, men nu gjorde jeg det alligevel. 😉
  10. Nu kan du tegne de buede bunde, som på tegningen.

Nu kan vi udkopiere de fleste dele, og lige rette dem til, og tilføje lidt ekstra som belægninger og lommer.

  1. Udkopier linningsdelene, og knib indsnittene sammen. De vil højest sandsynligt virke lidt hakkede, så vi jævner lige linjerne ud, så vi får nogle pæne sømforløb. Behold gerne et samlemærke, der hvor indsnittene var – så skulle de gerne passe til overskæringerne i nederdelen.
  2. Udkopier hver nederdels-stykke, og tegn lige lidt ekstra ved toppen, hvor indsnittene var, så hjørnerne bliver nogenlunde vinkelrette. Husk at tegne midtfor linjen på forstykket.
  3. Mål sidestykket foran ved overskæringen, og overfør målet til forstykket, så sømmene bliver lige lange. Ret til i bunden.
  4. Gør det samme bagpå.
  5. Tegn en lomme, hvor du gerne vil have den på sidestykket foran. Tegn hvor åbningen er, og hvor bunden af lommen er.
  6. Tegn en belægning i bunden ved buerne på 3-4 cm i bredden.

Og så kan vi udkopiere de helt færdige mønsterdele.

  1. Vi har et forstykke, hvor der er spejlet ud ved midt for, så der er noget ekstra stof under knapperne og knaphullerne.
  2. Vi har 3 sidestykker foran. Et top stykke, der udgør den bagerste del af lommen. En lommepose, der syes sammen i bunden med top stykket. Og et bund-stykke, der syes sammen med toppen af lommeposen.
  3. 2 linningstykker – for og bag.
  4. Et bag side stykke.
  5. Et bagstykke.
  6. Belægninger foran, side og bag.

Et voilá! Så kan der syes! 🙂 Jeg ville stryge vlieseline på belægninger, linninger og ved midt for-delene.

God fornøjelse, hvis du ønsker at sy denne model. 🙂


Ekstra Modeller 5 – Nederdel med peplumbund

Man kan lave mange sjove ting med en simpel nederdelsgrundform. Her vil vi lege lidt med bundet, og lave en “peplum-bund”, og ellers lade resten være som din grundform.

Du kan lave overskæringen lige præcis som du ønsker. Her har jeg lavet den buet, fordi det er lidt sjovere end bare lige. 🙂

Prinbar version: PDF-fil

Konstruktion

Vi går ud fra vores fine tilpassede nederdelsgrundform.

Start ud med at bedømme, hvor du vil have den til at gå fra i taljen. Skal den være højtaljet eller skal den gå længere ned. Her er den højtaljet – dvs. at jeg lader den gå ca fra der hvor jeg (eller modellen) er smallest.

Jeg tager 2 cm fra i grundformens højde, fordi jeg vil have en linning, der går 4 cm op.

Derefter vælger jeg hvor lang min nederdel skal være, og tegner en ny bund.

Tilsidst vælger jeg hvor jeg vil have min overskæring til peplumbunden.

Ud fra min nye talje, som jeg måler efter (eksklusiv indsnit!), tegner jeg en linning. Når den ikke er bredere, kan jeg godt lave en linning som et rektangel. Hvis du vil lave en bredere linning, kan du tegne den direkte på din grundform, og udkopiere den og knibe indsnittene. Så skal du blot klippe dem to gange, så du har belægning til linningen, i stedet for denne, der bare skal foldes i toppen.

Udkopier (peplum)bunden af nederdelen og tegn opklipningslinjer på. Her har jeg tegne 2 på hver del, så jeg deler stykkerne op i ca 3 lige store dele.

Klip nu op fra bunden, gennem opklipningslinjerne og spred den ønskede mængde. Her er der spredt 8 cm.

Jeg har gjort sådan at der ikke er rynk ved sammensyningen. Hvis du vil have en mere flæse-agtig effekt, kan du sprede lidt for oven også, så du skal rynke bundens øverste stykke inden det syes på nederdelen. Her vil jeg være påpasselig med at lave nogle samlemærker, så rynkerne bliver jævnt fordelt.

Tegn nu en ny bund med den gamle bund som guideline. Jævn også den øverste bue (der hvor den skal syes sammen med nederdelen).

Et voilá! En fin lille nederdel med peplumbund kan nu syes.

Jeg håber du fik lidt ud af denne lille vejledning. Du kan lege med detaljerne som du har lyst til, og skabe dit helt eget. 🙂

God fornøjelse hvis du vælger at lege med denne model.


Ekstra Modeller 6 – Nederdel i A-form med Gålæg og “Flapper”

Oho – lad os få en fin nederdel i A-form i baner med en lille gålæg midt bag og et par “lommeflapper” foran. Der var nogen der sagde gålæg, og dette var hvad jeg fik ud af det. Var lige på Pinterest.com og blive inspireret. Den kunne blive rigtig flot i fløjl eller denim, tror jeg. 😉

Konstruktionen kan vises på én tegning, når vi tager udgangspunkt i nederdelsgrundformen. Jeg har i mine tanker bestemt, at der skal være en usynlig lynlås enten i venstre side eller midt bag. Det er helt op til dig, hvad du ønsker. Blot husk at stryge vlieseline, hvor lynlåsen skal sidde.

Printbar version: PDF-fil

Således konstrueres denne model:

Tegning 1

  • Start med at finde ud af hvor bred du vil have din linning. Dette er helt op til dig. 🙂 Hvis du vil have den mere lavtaljet, kan du også sænke taljen lidt – bare husk at måle efter, hvor den skal sidde, så du er sikker på at den kommer til at sidde til.
  • Linningens indsnit (hvis der er nogen), knibes væk, så de ikke er der mere.
  • Indtegn den ønskede længde – bare start med at tegne en lodret streg i bunden.
  • Mål 2-6 cm ud i bunden ved sidesømmene (her er tegnet 4 cm). Tegn nu en ny sidesøm, der går fra det punkt, og går op og ramme hofterundingen, så du få en jævn linje.
  • Mål midt for længden, op til linningen, og overfør dette mål til sidesømmene.
  • Tegn nu en ny bund – den skulle gerne bue lidt ud mod sidesømmene. Sørg for at hjørnet er retvinklet.
  • Mål x antal cm ind fra sidesømmen øverst i nederdelen (ikke linningen) – her er målt 8 cm. Både på for- og bagstykket.
  • Mål x antal c, ind fra sidesømmen nederst i nederdelen – her er målt 10 cm. Både på for- og bagstykket.
  • Forbind de to punkter, så du tegner en overskæringslinje.
  • Hvis du har lyst: Tegn lidt mervidde på begge sider af overskæringen (evt. 2-4 cm), hvis du vil have lidt mere vidde i nederdelen. Sørg for at “benene” er lige lange.
  • Flyt indsnittene (hvis du har nogen), ud i overskæringerne, som vist på tegningen. Sørg for at de er samme størrelse som oprindeligt, så vi beholder formen.
  • På forstykket, tegn en “lommeflap”, hvor du vil have den, og den størrelse du vil have. Her er den 10 cm bred og ca 5 cm dyb.
  • På bagstykket, tegn en midlertidig placering til den paspolerede lomme. Tegn en paspel i den ønskede bredde og 2-3 cm høj, alt efter om du vil have en 1 cm’s eller 1,5 cm’s paspel. Tegn ligeledes en lommepose, der passer i bredden, og i din ønskede dybde. Det vigtige her er blot at der er sømrum nok i siderne, til at der ikke kan ses nogle “huller”, når pasplen syes på. 🙂 (De er tegnet uden sømrum her).
  • Bedøm hvor langt oppe du vil have din gålæg til at gå til. Her er den tegnet 15 cm ned fra hoftelinjen.
  • Tegn et 4-6 cm læg ud fra midt bag, hele vejen til bunden. Det er et rektangel, som vist på tegningen.
  • Tegn nu bagsiden af dit læg, som er et stykke for sig. Det er 2 gange bredden på dit første læg (tegnet ud fra midt bag) x højden. Denne kan eventuelt klippes i noget kontrastfarvet stof, stof at give lidt spræl, når du går med din nederdel. 😉
  • Tegn en linje fra toppen af nederdelen, midt bag, og ned til den øverste del af lægget, så du har noget ekstra sømrum. Dette gør at lægget ikke “falder ned”, når du har nederdelen på. Det vil være en god idé at lige sy en stikning (som en pil opad, agtigt), for at få lægget til at sidde helt perfekt, hele tiden. Det kan vurderes, når du har syet nederdelen færdigt, og har prøvet den på. 🙂

Tegning 2

Nu kan du udkopiere alle dele.

Der er 2 forstykker og 2 bagstykker. Sidestykkernes trådretning kan være magen til midt for/midt bag, men det kan også være tegnet på som vist her. Ved at dele stykkerne midt i – så er det trådretningen.

Det sjove sømrum midt bag fylder lidt mere end normalt 1,5 cm sømrum, men det er simpelthen blot for at stabilisere lægget. Her syes på midt bag linjen, som normalt.

Linningerne knibes, hvis der er indsnit, og linjerne jævnes.

Husk at tegne samlemærker og trådretninger på alle dele. Skriv eventuelt også hvilken model det er, samt den dato du har lavet det – så har du styr på det – også om 5 år. 😉

God fornøjelse, hvis du vover dig ud i denne model. Husk endelig at skrive i facebook gruppen – hvis du har nogle spørgsmål.

❤ Parnuuna


Ekstra Modeller 7 – Kort Nederdel med Buer

Skal vi ikke lave en lidt “rå” nederdel – jeg kunne nemlig godt forestille mig denne i læder eller imiteret læder. 😉 Men det er selvfølgelig helt op til dig, hvad du har lyst til at lave den i, hvis det er.

Det er en lidt kort nederdel – jeg har lavet denne 50 cm fra taljen, og lavet nogle gennemskæringer på forstykket, hvor man kunne putte noget tittebånd eller lynlås-tænder ind i sømmen.

Man kunne også lave den i forskellige farver – det kunne også være sjovt. hihi. 🙂

Printbar version: PDF-fil

Konstruktion

Tegning 1

  1. Find ud af hvor lang du vil have din nederdel, og afsæt målet midt for. Tegn en vandret hjælpestreg henover forstykket, og det samme på bagstykket. Husk at sørge for at sidesømmen er lige lang på for- og bagstykke.
  2. Hvis du vil have en pencil skirt form, kan du med fordel tage 2-3 cm ind i bunden. Hvis du gør det, så husk lige at hjørnet skal være vinkelret, som vist på tegningen. Så bunden ved sidesømmen kan godt blive 0,5-1 cm længere.
  3. Tegn din ønskede linning på. Her har jeg tegnet en 8 cm bred linning. Indsnittene knibes væk, når linningen udkopieres.
  4. Tegn en eventuel slids på ved midt bag. Når nederdelen er så kort kan den godt udelades. Det er op til dig. 🙂

Tegning 2

  1. Når du har fundet din ønskede form på nederdelen, så udkopieres forstykket, så du har et helt forstykke. Så kan vi nemlig lege med overskæringerne. 🙂
  2. Jeg har valgt at jeg gerne vil have en lomme i den ene side, så den har jeg startet med at tegne. Tegn en lommeåbning, samt en lommepose. Du kan selv vælge hvor stor denne skal være. 🙂 Jeg plejer at “tegne efter min hånd”, hvor jeg lægger min hånd på papiret, og sørger for at den kan være i lommen, og komme igennem lommeåbningen. Hvis du har et indsnit, kan de enten flyttes ud i siden, eller gemmes i sømmene som vist på tegningen.
  3. Tegn nu de linjer, du gerne vil have. Jeg har delt stykket foroven mellem lommeåbningen og den anden sidesøm, i 3 lige store dele, og tegnet buerne udfra det.
  4. Tegn samlemærker! Når du skal sy konveks og konkav sammen er det en KÆMPE hjælp med samlemærker. 🙂
  5. Tegn en belægning til bunden – da den er let buet, er det skønnest med en belægning.

Tegning 3

Forstykket udkopieres. Trådretningen på alle dele er parallel med midt for linjen. Husk at jævne sømmene, når du kniber indsnittene ved linningen. Blot sørg for at linjerne har samme længde, så de passer med hinanden. 🙂

Tegning 4

Bagstykket har vi ikke gjort så meget ved, så det er også lige til at udkopiere. Her tegnes også lige en belægning på i bunden, så det passer med forstykkets belægning.

Linningen knibesogså her, og sømmene jævnes ud.

Et voila! Et styks kort nederdel med buede overskæringer.

Hvad synes du om denne model? Hvis du får syet nogle modeller udfra din grundform er du hjertens velkommen til at dele den i facebook gruppen for nederdele. 🙂

Hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer, kan du også skrive på facebooksiden eller skrive en mail til mig. 🙂

God fornøjelse hvis du laver denne model.

❤ Parnuuna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.